Storslået natur med eller uden landbrug. Resultatet af en konsulentrapport lægger de kommende dage op til offentlig debat, men hovedkonklusionen er, at det er dyrt at afskaffe landbruget i Viborg Amt.
Landdistrikterne vil lide uden landbruget. Regionen vil samtidig miste 30.000 arbejdspladser, viser konsulentrapport.
20. September 2005 Viborg Folkeblad
Et landbrug i balance med omgivelserne og måske med vækst ved hjælp af
teknologisk udvikling - eller total afvikling af landbruget med satsning på
naturen og tilhørende turisme og jagt.
Det er yderlighederne i de fem basisscenarier, som en arbejdsgruppe i foråret
satte sig sammen for at diskutere. Nu har konsulentfirmaet COWI for
Erhvervsfremmekontoret i Viborg Amt vurderet konsekvenserne af de forskellige
scenarier.
Resultatet sættes til offentlig debat de kommende dage. Det er på Nørgaards Højskole
i Bjerringbro onsdag aften og dagen efter på Pinenhus i Glyngøre.
Hovedkonklusionen er dog, at det bliver svært at komme uden om landbruget. At
reducere eller fjerne landbruget helt i Viborg Amt og importere fødevarer fra
udlandet vil betyde et tab på mellem 10.000 og 30.000 arbejdspladser, og i værste
fald vil det rene sats på naturen koste regionen 760 millioner kroner.
Mens to scenarier drejer sig om landbruget på det nuværende stade eller med vækst,
opererer de tre øvrige med reduceret eller ingen landbrugsdrift.
Med landbrug i specielle zoner, hvilket vil koste 287 millioner kroner og en
nedgang i beskæftigelsen på syv procent eller 13.000 arbejdspladser. Ren økologisk
landbrugsdrift giver et økonomisk tab tæt på en halv milliard og 17.000
arbejdspladser, og total afskaffelse af landbruget i Viborg Amt koster 760
millioner kroner og 30.000 arbejdspladser, svarende til en nedgang i beskæftigelsen
på 17 procent.
Alternativt peger det mod en satsning på udvikling og billiggørelse af miljøteknologi,
så landbruget kan leve op til fremtidens krav fra omgivelserne. Landbruget kan
dog godt indstille sig på, at miljøteknologi i fremtiden bliver en af de
tungeste poster på udgiftssiden.
Rapporten viser, at det ikke kan betale sig at udvide produktionen af husdyr i
amtet. Landbruget skal dog forholde sig til, at Viborg Amt har et af landets største
tæthed af husdyr. Landbrugsarealet udgør 9,6 procent af det samlede
landbrugsareal, men opgjort i dyreenheder på landsplan udgør amtets andel af
husdyr 12,5 procent.
Det vil medføre et større miljøpres her end andre steder og vil samtidig være
med til at presse jordpriserne i vejret. Det skal også sættes i forhold til,
at analyser af amtets vandtilstand viser, at målsætningen endnu ikke er nået
for flere søer og Limfjorden, og det betyder yderligere skærpelser af miljøkravene.
Teknisk udvikling
Konsulenterne peger på, at teknologien fortsat er dyr og vedbliver at
være det, men det kan øget forskning og udvikling rette lidt op på.
Et af scenarierne taler om vækst for landbruget, hvilket i sig selv ikke er et
økonomisk incitament, men det vil dog tilføre ekstra 900 arbejdspladser.
Men alt i alt er det, hvad der er på bordet, når landbruget og
landdistrikternes fremtid er til debat de to kommende dage.
Med i panelet er blandt andre amtsborgmester Bent Hansen og Leif Gade,
regionsformand for landboforeningerne i Viborg Amt.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kommentar - Web-master
Motiverne skal nok snarere findes i en erkendelse af, at mange års massiv og
omdiskuteret støtte til landbrugsproduktionen nok har gjort det muligt for en
del landbrugere at overleve og udvikle sig, men støtten har desværre ikke
reddet Europas landdistrikter - tvært imod. Selvom landbrugsproduktionen stiger
og stiger, falder antallet af mennesker, der lever af landbruget ret kraftig.
Det samme gør mange af de lokale følgeerhverv såsom mejerier, slagterier, møller,
smede osv. Landbruget giver fortsat arbejde til rigtig mange mennesker
udenfor erhvervet, men de har en stedse stigende tendens til at komme de store
byer og vækstcentre til gavn. Det har efterladt mange landdistrikter i et ægte
dilemma. I en periode i slutningen af 80’erne og 90’erne blev
dilemmaet for Danmarks vedkommende løst af en massiv udvandring af
industrihverv til Vestdanmark, men det forhold kunne ikke overleve
globaliseringen. Tilbage står en række landdistrikter med store problemer og
en usikker fremtid. Nogle forsøger - og har held med - at blive pendlerområder,
men i mange udkantsområder er dette kun en teoretisk mulighed. Det er i disse
områder, EU mener, at der skal prøves noget nyt og utraditionelt såsom Lokale
Aktionsgrupper. Ikke imod nogen eller noget som måske Landdistrikternes
fællesråd
og landbrugets organisationer opfatter det, men sammen med alle aktører, der ønsker
at bevare levedygtige landdistrikter.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------