Landsbypolitik 2000
|
Indhold
1. Indledning og baggrund for Landsbypolitikken 2. Målsætning og organisering… 3. Landsbypolitik for Tjele kommune.
3.1. Hvad er landsbypolitikken? 3.2. Hvad indeholder landsbypolitikken? 3.3. Hvad er formålet med en landsbypolitik? 3.4. Hvilke områder omfatter landsbypolitikken? 3.5. Overordnede mål for Tjele kommune
4. Landsbypolitik for enkeltområder
4.1. Børnepasning 4.2. Skoler og skolepolitik 4.3. Ældrepolitik 4.4. Kulturpolitik 4.5. Trafikpolitik 4.6. Miljøpolitik 4.7. Boligpolitik 4.8. Erhvervspolitik 4.9. Samvær, sport og fritid |
.1.. Indledning og baggrund for Landsbypolitikken
Landsbypolitikken for Tjele kommune udgør et element i udviklingen af kommunens landsbyer.
Arbejdet er resultatet af en proces, der startede i 1995/96 foranlediget af Firkløversamarbejdet mellem Bjerringbro, Hvorslev, Kjellerup og Tjele kommuner.
I denne forbindelse opfordrede en kreds af foreninger og en nedsat arbejdsgruppe Tjele kommune til at igangsætte oprettelsen af et Landsbyråd.
Tjele kommunalbestyrelse vedtog at støtte et sådant arbejde, hvorefter der blev udpeget en repræsentant for hver landsby i kommunen til landsbyrådet.
Det skal i øvrigt bemærkes, at hver af de udpegede landsbyer har et forsamlingshus.
Landsbyrådet har udarbejdet nærværende forslag til en landsbypolitik for Tjele kommune, bl.a. udfra erfaringer fra det fortsatte Firkløversamarbejde.
Landsbypolitikken består dels af forslag og holdninger, som skal danne grundlag for samarbejdet mellem Tjele kommune og Landsbyrådet, og dels forslag til det videre arbejde til gavn for udviklingen i Tjele kommune.
Landsbypolitikken revideres mindst hvert 4. år, startende i marts/april 2001, således at konkrete tiltag kan medtages i de kommende budgetforhandlinger samme år, og således at væsentlige emner behandles færdige indenfor den politiske valgperiode, medens ideer til projekter og andre tiltag løbende ajourføres.
Juni 2000
Målsætningen for Landsbyrådet er at fremme et samarbejde mellem kommunen og landsbyerne, herunder foreninger institutioner og enkeltpersoner m.v.
Landsbyrådet består af en repræsentant fra hver af nedennævnte landsbyer / foreninger i Tjele Kommune:
. Bigum Forsamlingshus
. Foulum Forsamlingshus
. Hammershøj Borgerforening .
. Hvidding Forsamlingshus
. Kvorning Forsamlingshus
. Lindum Forsamlingshus
. Løvel Borgerforening
. Nr. Vinge Forsamlingshus
. Mollerup Forsamlingshus
. Rødding Borgerforening
. Sjørring Forsamlingshus
. Vammen Borgerforening
. Vejrumbro Borgerforening
. Vorning Forsamlingshus
. Ørum Borgerforening
Landsbyrådets hovedopgave er at være ansvarlig for og tage initiativ til landsbyprojekter, herunder arbejde for at skabe muligheder for at de enkelte landsbyer kan udvikle sig, og dermed sikre et godt samspil/netværk mellem landsbyerne indbyrdes og mellem landsbyerne og Tjele kommune.
Landsbyrådet arbejder i h.t. forretningsorden.
Kommunalbestyrelsen afsætter årligt puljer, der anvendes som tilskud til / finansiering af projekter i landsbyerne, som ikke forudsættes at være ordinære kommunale opgaver.
Landsbyrådet afgiver indstilling til Tjele kommune, som sikrer koordinering i forhold til den øvrige planlægning.
Beslutninger om anvendelse af puljerne træffes af økonomiudvalget.
Kommunalbestyrelsen afsætter årligt min. 20.000 kr. til landsbyrådets umiddelbare disposition til afholdelse af rådets møder og borgermøder m.v.
Igennem Kommunens samarbejde med Tjele Erhvervsråd kan Landsbyrådet få sekretærbistand såsom fotokopiering og forsendelse af materiale.
Den enkelte landsbys repræsentant i Landsbyrådet fungerer desuden som kommunens kontaktperson om konkrete lokale anliggender i forhold til landsbyen.
Det forudsættes at landsbyrepræsentanten har mandat fra sin landsby, således at denne kan tage stilling til, eller vurdere om der er behov for at høre sit bagland om, hvad evt. holdningen måtte være i en konkret sag.
Denne kontaktordning træder naturligvis ikke i stedet for den lovfæstede inddragelse af borgere i f.eks. planspørgsmål.
Kontakten skal være med til at sikre en tidlig dialog og aftale om offentlighedens inddragelse.
Skønnes det nødvendigt kan der afholdes møder mellem Kommunalbestyrelsen / stående udvalg og Landsbyrådet.
Det kan drøftes, om der på sigt skal etableres egentlige lokalråd i de enkelte landsbyer. I givet fald skal det afklares, hvilke opgaver og kompetencer, der skal ligge i lokalområderne.
Det kan undersøges, om der er interesse eller mulighed for, at varetagelsen af visse kommunale driftsopgaver indenfor nærmere fastlagte rammer kan lægges ud til 10kalområderne.
3. Landsbypolitik for Tjele kommune.
3.1. Hvad er landsbypolitikken?
Landsbypolitikken for Tjele kommune omfatter et sæt overordnede retningslinier (nogle rammer) for, hvordan det ønskes, at politiske myndigheder skal handle i mere konkrete tilfælde. Den er således nogle nærmere definerede retningslinier for, hvordan der bør handles i spørgsmål, der vedrører landsbyerne og deres beboere. Landsbypolitikken er i første række møntet på de kommunale beslutninger, men en række spørgsmål af vital betydning for landsbyerne træffes af amtsråd og folketing, hvorfor der medtages forhold, der ikke alene kan besluttes af kommunen. landsbypolitikken er endvidere et instrument til i højere grad at få borgerne til selv at engagere sig i og tage medansvar for landsbyens udvikling
3.2. Hvad indeholder landsbypolitikken?
Landsbypolitikken indeholder:
. En afgrænsning af det område, der skal omfattes af den pågældende politik.
. Nogle overordnede mål for, hvad der ønskes opnået med politikken og eventuelt en prioritering af målene.
. De instrumenter, der ønskes taget (bør tages) i anvendelse for at realisere de formulerede mål.
3.3. Hvad er formålet med en landsbypolitik?
Formålet med en landsbypolitik er at skabe nogle rammer for, hvordan spørgsmål vedrørende landsbyerne og landsbybeboerne bør behandles i de besluttende politiske organer med henblik på en større forudsigelighed og gennemsigtighed i disse organers beslutninger.
Formålet med en landsbypolitik vil desuden være at klargøre for landsbybeboerne, hvad der forventes af dem i deres indbyrdes forhold samt i foreningerne og i deres forhold til myndighederne, således at de føler et medansvar over for deres lokalområde.
3. 4. Hvilke områder omfatter landsbypolitikken?
Hvilke områder omfatter landsbypolitikken?
Ud over de overordnede mål for kommunen omfatter en landsbypolitik for Tjele kommune følgende områder:
. Børnepasning
. Skoler og skolepolitik . Ældrepolitik
. Samvær, sport og fritid . Kulturpolitik
. Trafikpolitik
. Miljøpolitik
. Boligpolitik
. Erhvervspolitik
3.5. Overordnede mål for Tjele kommune
Tjele kommune er en udpræget landkommune med mange mindre og få større landsbyer. Kommunen vil derfor være kendt som en kommune med en meget aktiv og fremsynet landsbypolitik.
Kommunen vil arbejde aktivt i et åbent samarbejde med kommunens landsbyer og deres borgere for at fremme en positiv udvikling af landsbyerne og medvirke til, at landsbyerne synliggøres udadtil, så der skabes opmærksomhed omkring landsbylivet.
Kommunen vil arbejde aktivt i et samarbejde med andre kommuner, hvor forholdene tilsiger, at kommunen ikke selvstændigt kan opfylde fremtidens krav til en mindre kommune
4. Landsbypolitik for enkeltområder
4.1. Børnepasning
Afgrænsning:
Politik for børnepasning omfatter pasningsmuligheder for børn herunder dagpleje, børnehave og SFO.
Målsætning:
Der bør være pasningsgaranti i kommunen, og velegnede pasningsmuligheder bør være til stede jævnt fordelt ud over kommunen af hensyn til pendlere ud af kommunen og af hensyn til de enkelte lokalsamfund.
Et øget samarbejde mellem skoler og fritidsarbejde bør intensiveres.
Instrumenter:
Der bygges børnehaver i de fleste lokalsamfund, og der søges dagplejere i alle 10kalsamfund. Det er vigtigt, at børnene kan være længst muligt i lokalsamfundet, således at de kan udforske natur og lokalsamfund. Skov- og naturbørnehaver er et væsentligt led heri
Kommunen bør altid have ajourførte målsætninger og handlingsplaner for børnepasnings om rådet.
4. 2. Skoler og skolepolitik
Afgrænsning:
Skoler og skolepolitik omfatter en langsigtet skolepolitik og en politik for undervisningens og undervisningsmidlernes kvalitet.
Målsætning:
Der bør til en hver tid eksistere en langsigtet plan for skolestrukturen dvs. for antal og placering af skoler i kommunen.
Skolestrukturen skal udformes med henblik på at opnå de optimale muligheder for anvendelse af lærerkræfter og undervisningsmidler, således at eleverne i landsbyskolerne har mindst samme kvalitet af undervisning som i by skolerne
Instrumenter:
Der udformes' langsigtede byggeplaner og planer for investering i undervisningsmaterialer. Planerne ajourføres jævnligt, således at der sikres optimale skole- og klassestørrelser.
4.3. Ældrepolitik
Afgrænsning:
Ældrepolitik omfatter hjemmehjælp, plejehjem, beskyttede boliger og øvrige servicemuligheder for ældre.
Målsætning:
Der bør være et serviceniveau for kommunens ældre herunder mulighed for hjemmehjælp, plejehjem, og beskyttede boliger som mindst kan sammenlignes med det niveau, der findes i sammenlignelige kommuner.
Der bør sørges for væsentlige aktiveringsmuligheder og ikke mindst alternative boligtilbud.
Instrumenter:
Servicetilbud for ældre skal opretholdes i de fleste lokalsamfund herunder beskyttede boliger og plejeomsorg.
Kommunen bør altid have ajourførte målsætninger og handlingsplaner for ældreforsorgen.
4.4. Kulturpolitik
Afgrænsning:
Kulturpolitik omfatter kunst, biblioteker, musikskoler, teater og kulturtilbud i videre betydning.
Målsætning:
Der skal 'opretholdes en god og velfungerende biblioteksservice i kommunen.
Der opretholdes i videst mulig omfang kulturtilbud, der kan sammenlignes med dem, der eksisterer i de lidt større kommuner.
Instrumenter:
Biblioteksbus til de små lokalsamfund.
En af de nedlagte skoler kan omdannes til "kulturcenter".
Udbygget samarbejde med andre kommuner, hvor det af økonomiske grunde ikke er muligt at skabe et tilfredsstillende kulturudbud.
Musikskole bør genindføres, og teater- og kulturtilbud i øvrigt bør økonomisk opprioriteres i samarbejde med kulturelle foreninger i kommunen.
4.5. Trafikpolitik
Afgrænsning:
Trafikpolitik omfatter samfærdsel i videste betydning herunder hastighedsdæmpende foranstaltninger, fortove og cykelstier.
Målsætning:
Der opretholdes en hensigtsmæssig kollektiv trafik, således at alle, der har transportbehov kan få det dækket i rimelig grad.
Der opretholdes og nyetableres cykelstier med god vedligeholdelse.
Der bør ikke skabes yderligere hindringer for den private bilisme i landdistrikterne.
Instrumenter:
Der etableres samarbejde (borgermøder) med lokalsamfundene om hastighedsdæmpende foranstaltninger.
Der gennemfører behovsanalyser for cykelstier og for kollektiv trafik.
Brug af skolebusser mod betaling.
Forsøg med telebusser bør gennemføres i så lang en periode og så smidig, at denne service bliver kendt af alle. Der bør være en højere grad af koordinering mellem de mange forskellige transportformer (Taxa, busser, skolebusser m.v.)
4.6. Miljøpolitik
Afgrænsning:
Miljøpolitisk miljøhandlingsplan, miljøbevidsthed, ressourceforbrug , affald, spildevand og alternativ energi. Et særligt område er bymiljø.
Målsætning:
Der udformes en konkret miljø politik under hensyn til langsigtet bæredygtighed og erhvervenes konkurrenceevne.
Grønne områder, veje og stier holdes i pæn stand.
Kommunen anvender kun undtagelsesvis pesticider, og der anlægges en grøn indkøbspolitik for kommunens institutioner.
Instrumenter: ,
Selv i en landkommune er der behov for skabelse af grønne områder i lokalsamfund. Kommunen bør deltage i naturgenopretningsprojekter.
Lokalsamfundene bør inddrages i miljøpolitiske beslutninger. Borgerne bør tilskyndes til og selv være aktive i at opretholde et godt fysisk miljø og i øvrigt være opmærksom på opretholdelse af rene og pæne omgivelser.
4.7. Boligpolitik
Afgrænsning:
Boligpolitik omfatter ungdomsboliger, almene boliger, andelsboliger, ældreboliger, tjenesteboliger og private boliger.
Målsætning:
Det er målet at have gode boligområder i Tjele kommune, således at kommunens landsbyer bliver attraktive steder at bosætte sig.
Der bør være et varieret udbud af boligtyper med mulighed for forskellige ejerforhold. Ligeledes er det målet at styrke de enkelte lokalsamfund, således at alle aldersgrupper kan bosættes i og dermed forblive i lokalområdet.
Det er endvidere målet, at der overalt er gode adgangsforhold til nærmeste seværdigheder, som stier, skove, åer, søer og gravhøje.
Instrumenter:
I samarbejde med borgerne eventuelt ved borgermøder gennemføres tilbundsgående undersøgelser af behov og ønsker i hvert lokalområde herunder småbyerne, således at der kan foreligge en perspektivplan/landsbyplan for byernes udvikling med hensyn til attraktive byggegrunde, grønne områder og boliger af forskellig type og størrelse.
Der gennemføres en aktiv salgspolitik for kommunalt udstykkede grunde.
4.8. Erhvervspolitik
Afgrænsning:
Erhvervspolitik omfatter landbrug, håndværk, industri, handel og service samt offentlig virksomhed.
Målsætning:
Under hensyn til øvrige målsætninger skal det være attraktivt for erhverv af enhver slags at arbejde og etablere sig i Tjele kommune.
Der bør være en klar positiv holdning til erhverv i landområder i kommunens visioner og politik, og kommunen bør opfatte sig selv som et serviceorgan for såvel virksomheder som borgere.
Instrumenter:
Lukkelov,(søndagsåbent), erhvervsrådgivning, især etableringsrådgivning og kommunal service i øvrigt.
Udnyttelse af ledig bygningskapacitet forøges.
Kommunen bør være behjælpelig, når nye virksomheder skal etableres.
Det er væsentligt at erhvervskontoret bidrager med konkretisering af love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v
Der gennemføres en aktiv salgspolitik for kommunalt udstykkede grunde.
4.9. Samvær, sport og fritid
Afgrænsning:
Sport, samvær og fritid omfatter forsamlingshuse, kirker, sportsfaciliteter, fritidsklubber og foreninger i øvrigt i kommunen.
Målsætning:
Det er målet at styrke samvær og sammenhold i lokalsamfundet, herunder at der er samlingsmuligheder for lokalsamfundets borgere og især lokalsamfundets ungdom. Det er væsentlig for at undgå kriminalitet og uro, at der eksisterer fritidsfaciliteter/samlingssteder for unge.
Der bør i landsbyerne oprettes/opretholdes legearealer og fællesarealer.
Det er yderligere målsætningen, at borgerne selv tager >et ansvar for landsbyernes ve og vel.
Instrumenter:
Forsamlingshusene kan især i de byer uden sportsfaciliteter og skoler forsøges anvendt som samlingssteder.
Der opretholdes, oprettes sportsfaciliteter og grønne rekreative områder i videst mulig udstrækning.
Der bør oprettes ungdomsklubber, hvor de ikke allerede findes. Forsamlingshuse støttes efter ansøgning af kommunen.
Ved etablering af legepladser bør kommunen være behjælpelig med vejledning og udarbejdelse af sikkerheds regler samt føre tilsyn med overholdelsen af disse Kommunen inddrager i højere grad borgerne i de beslutningsprocesser, der vedrører landsbyerne. Tilflyttere herunder borgere med anden kulturbaggrund bør hurtigt inddrages i det lokale arbejde i landsbyen bl.a. bør de modtage en velkomstfolder. Borgerforeninger/forsamlingshuse bør i højere grad end det kendes i dag skabe et så stort lokalt socialt netværk som muligt med henblik på koordinering og for at få flest mulige aktiveret i bestræbelserne på at udvikle landsbyerne til attraktive steder for bosættelse.