Meddelelsen fylder 10 sider!!!! Den er lavet så udførlig, fordi konferencen
er så vigtig, mange er interesseret i den, og ikke nær alle kan deltage.
Referatet er delt op i tre dele. som hver har ---------- imellem sig. Så kan I finde den del, som interesserer
jer mest. Alle tre dele var meget spændende! Ikke mindst debatterne efter oplæggene, "folkets røst".
Der er sammenfatning af ministerens udtalelser efter hans tale.
Barbara Diklev, redaktør i Landsforeningen Af Landsbysamfund.
(Fra Tjele Landsbyråd deltog et medlem)
Landdistriktkonferencen var i år delt i tre:
Herudover lyttede vi fredag aften til "Musikfabrik Flextid", en akkordeon/harmonika kvintet med 5 dygtige børn (8-15 år) og deres entusiastisk leder Gregor Siegler. Det var en lille koncert af fantastisk høj kvalitet og lige, hvad vi voksne trængte til.
Regionsmedlem Annelise Molin, som er fhv. borgmester i Nexø, og som sidder i indenrigs- og sundhedsministerens landdistriktsgruppe, havde været hovedkraft bag konferencens logistik sammen med Landdistrikternes Fællesråd og LALs formand.
-------------------------------
Ekskursionen var en meget stor gevinst for konferencen. Den sendte os ud "at se noget rigtigt", så vi alle blev inspireret og kunne diskutere på baggrund af det, vi havde oplevet. Den var planlagt af Annelise Molin sammen med Bornholms Leader+ koordinator, Hans Jørgen Jensen.
Da vi kørte i to store busser, havde Hans Jørgen valgt Jørgen Hammer til medguide. Han kender Bornholm som sin egen lomme, da han har haft ansvaret for at få den kollektive bustrafik til at fungere på øen, og han er også formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, som bornholmerne kalder deres landsbyråd. Bedre guider kunne vi ikke have fået.
Vi startede fra Rønne og kørte tværs over øen til den meget store tidligere møbelfabrik i Nexø. På nuværende tidspunkt er den i fuldt sving som kontorlandskab, værksteder og studiested for arkitektskolerne i Stockholm, Århus og RUC - et sted, der restaureres i etaper og tilbyder plads til overnatning, IT-design og fordybelse. Møbelfabrikkens nøgleord er erhvervsudvikling, kunst og design.
For 2 år siden startede det nye reklamefirma Konnect med tre personer og den filosofi at 2 + 2 = 5. Nu er de 12 ansatte, og det går strygende. De arbejder i en stor hal med arbejdspladser til alle og foto-atelier i den ene ende af lokalet. Levende rum.
Trædrejerværkstedet, som bl.a. anvender bornholmsk kirsebærtræ, var helt fantastisk: ternede skåle!
I møbelfabrikkens moderne kantine blev alle 100 deltagere bespist i 2 hold med den lækreste bornholmske mad.
Op langs østkysten var der flere oplevelser. Ølbryggeriet i Svaneke havde en herlig ung medarbejder til at fortælle om danskernes ændrede ølkultur og Svaneke Bryghus' rolle i ændringerne. Vi fik lov at smage tre slags øl. Classic, Guld og Stout.
Glaspusteriet Baltic Sea Glass lige før Gudhjem i det gamle hønsehus var en stor, stor oplevelse. Vi så en glødende klump glas blive til et helt fladt mønstret glasfad. Om sommeren kommer der op til 2000 om dagen og ser ægteparret arbejde sammen om de store glasskåle og fade. Vi var heldige, de var hjemme, for de udstiller p.t. i Polen, efter at have udstillet i Seattle og være på vej til Paris.
I Gudhjem besøgte vi biografen. Hans Jørgen fortalte om Gudhjems byfornyelse, (som Landsbynyt har bragt en artikel om, da projektet var undervejs). Noget af det mest krævende har været at få virksomheder, hvis ejere er flyttet og nu har sommerhus i stedet for firma, til at leje ud, så der kan være liv i byen hele året. Vi så en film, lavet af børn og unge i Gudhjem. "Som sendt fra himlen." Den unge instruktør var der selv til at introducere filmen. (LAL håber at kunne få filmen med på Landsbyfilmfestival i Bededagsferien i Korinth. Se www.lal.dk og meld jer til før 2-4..) Filmmageriet er en del af en målrettet indsats for at gøre byen attraktiv for ungdommen. Den første ungdomsfilmfestival er afholdt og den fjerde ungdomsproducerede kortfilm er på vej.
Ministeren kom flyvende og åbnede Gudhjem "Universitet", to rum ovenpå biblioteket. Fin tale, og så blev det røde bånd klippet over. Småt er godt. I hvert fald er dette allerede en populær arbejdsplads for folk, der skriver speciale i deres studie, jura f.eks. Man kan godt blive lidt ensom af at sidde alene derhjemme dag efter dag. Så er det rart med et lokalefællesskab med andre.
Det var den mest omfangsrige ekskursion, der endnu har været på ministeriets og Landdistriktgruppens årlige Landdistriktkonferencer. En fornem tur, som gav megen inspiration til deltagere fra egne af landet, hvor man synes, det er svært at finde politisk og administrativ forståelse for at udvikling er nødvendig. På Bornholm har kommune, amt og EU-midler spillet sammen med borgerforeningerne, og det er der kommet noget godt ud af.
Nu er der så kun en kommune, en regionskommune, og netop derfor var det, at vi skulle holde konferencen på Bornholm. Til vores store glæde var antallet af Folketingspolitikere fordoblet. Sidste år og i år var Kristen Touborg, SFs landdistriktordfører, med ligesom indenrigsministeren. I år var også Arne Toft (S) og Marianne Pedersen (V) kommet til konferencen. De er begge landdistriktordførere.
---------------------------------------------------------------
2. Aftenarrangement med oplæg ved landdistriktsminister Lars Løkke Rasmussen
Fredag aften bød Annelise Molin velkommen til indenrigsministeren og debatten og sagde bl.a. : "Emnet for Landdistriktkonferencen er højaktuelt, strukturdebatten. Det har mest drejet sig om selve strukturen, men indholdet er vigtigt, og det lokale demokrati er specielt vigtigt for os i de mindre lokalsamfund. Det er nødvendigt, at de nye kommunalbestyrelser tager borgenes inddragelse meget alvorligt og udvikler nye metoder - altså hvis borgernes engagement skal bevares. Det skal ske før kommunesammenlægningerne, bagefter bliver der ikke tid. Forskelligheden skal der være plads til. Når vi taler om borgerinddragelse og lokaldemokrati, må vi passe på, at centralisme ikke ødelægger de forskelligheder der kan være og er i de lokale fællesskaber. Vi skal i de mindre samfund være med til at give vores bud på nye måder at håndtere de demokratiske processer. Efter et år har vi på Bornholm endnu ikke fundet måden at håndtere det lokale demokrati på. Tværtimod er der føget en vind af lukninger over øen. 3 skoler, tre biblioteker følger efter, pasningsordninger er ændret - uden at man lokalt har følt sig inddraget. De små lokalsamfund må ruste sig til at påtage sig et nyt lederskab for det, der vedrører netop deres område."
Efter Annelise Molin kom indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med sin tale om nationens tilstand og fremtid. Selvfølgelig var Strukturdebatten det, som det hele drejede sig om. I denne sammenhæng var det "Landdistrikterne i en ny kommunal struktur", som endnu ikke er besluttet. "Grundlaget for debatten har vi fået fra Strukturkommissionens betænkning. Debatten har foregået siden 9. januar. Nogle mener, denne debat blev startet for et par år siden i Berlingske Tidende og af nogle unge "Venstre-løver", men det havde ulmet længe" sagde Lars Løkke Rasmussen. "Det er ikke nok at lukke amterne og lave storkommuner i den tro, at så er alt godt. Debatten er nødvendig. I ugerne op til d. 9. januar overvejede vi meget i ministeriet, hvad vi skulle gøre for at sikre debatten. Det var en overflødig overvejelse!" Ministeren omtalte "de tre store mediebegivenheder", der har været i denne regerings tid: EU-topmødet, Kronprinsens forlovelse og så præsentationen af strukturkommissionens rapport i Vingsted-centret. Et utroligt opbud af alle mulige medier. For at sikre sig, at man i ministeriet kunne følge med i, hvad der blev skrevet om strukturdebatten, abonnerede man på en udklipsservice til 10 kr. pr udklip. På den første arbejdsdag efter Vingsted, afleverede et bud 1700 udklip. Debatten havde ændret sig fra "Skal der ske noget?" til "Hvad skal der ske?"
Og det hørte vi så om. Iflg. ministeren handler det om at nyindrette den offentlige sektor til større sammenhænge i tilbud. Bornholm fik roser med på vejen. Man havde vist mod til at gå nye veje ved at slå kommunerne sammen til en regionskommune for et år siden.
"Større kommuner er et produkt af tiden, og en følge af kompromis'er. Nu er hele den offentlige sektor indrettet på at alt skal kunne klares af hver enkelt kommune. Det, som én kommune ikke kan klare, kan ikke løses af kommunerne. Færre, større kommuner vil kunne klare flere krav i fremtiden. Der er ikke grund til at tro, at udfordringerne bliver mindre med tiden," sagde Lars Løkke Rasmussen. "At kommunerne bliver større, behøver ikke gå ud over lokaldemokratiet. Tværtimod. Større kommuner kan vitalisere lokaldemokratiet og skabe nye demokratiske foreninger, også mellem det offentlige og landdistrikterne. Samarbejdet kan udvides med en målrettet indsats. Rigtigt grebet an, kan det være positivt for landdistrikterne."
For første gang åbnede ministeren lidt for, at regeringens tidsplan for en fuldt færdig ny struktur kan ændres: "Efter nytår skal regionernes tidsplan være på plads, men for kommunerne er sagen nok så kompleks, at det måske kan komme til at trække længere ud."
Ministeren gik videre med at definere landdistrikterne og deres indbyggere:" Der er ikke pr. definition lighedstegn mellem landdistrikterne og udkanterne. Der er overensstemmelser, men der er også andre landdistrikter (f.eks. bynære, BD). Uanset hvilke landdistrikter, man taler om, har de det tilfælles, at folk har valgt at bosætte sig der på grund af kvaliteter som er anderledes end i byerne. Pendlingen øger mulighederne. Der skal være rimelig afstand til service og arbejde. Man fravælger ikke offentlig service ved at flytte på landet. Der er stadig et vist forventningsniveau til den offentlige sektor. Landdistrikternes forhold har ændret sig i løbet af de 35 år der er gået siden kommunalreformen, både erhvervene i landdistrikterne og tilstedeværelsen af pendlere i landdistrikterne. By arbejder sammen med land. Der er mange flere offentlige jobs i skolerne, i ældreplejen og i dagplejen, f.eks., og vi skal vide at udnytte de offentligt ansatte bedre, ikke bare minimere deres antal. Der skal flyttes kolde fingre fra tastaturer til varme fingre i plejesektoren."
Og en anden ting om at flytte: "At flytte opgaver fra den offentlige sektor ud decentralt løser ikke alt." og:
"Regionernes ressourcer m.h.t konkurrenceevne er positiv. Der er potentiale i alle regioner.."
"I international sammenhæng er Danmark et homogent, afbalanceret samfund. Vi skal støtte udvidet bosætning, erhverv og offentlig service i landdistrikterne. Kommunerne skal have de nødvendige rammer for at leve op til borgernes forventninger." Og videre om kommunerne - og demokratiet: "Skulle færre kommunalpolitikere i den nye struktur give mindre demokrati? Nej, for det er ikke mødet med borgmester og politikere, der afgør demokratiet. Det er den aktive medvirken i samfundet. Vi regner med at større helhed i opgaverne vil kunne sikre øget uddelegering af kompetence. Med
landdistriktspolitik beskrevet for de nye, stærke kommuner, vil der være god basis for at håndtere landdistrikterne i de nye kommuner. Horsens og Ringsted er begge bykommuner, begge har et landsbyråd, og begge har lavet
landdistriktspolitik. De er godt rustet til en evt. ny struktur.
Mere generelt om strukturændringerne og deres begrundelser sagde Lars Løkke Rasmussen: "Vi må have et serviceeftersyn af de offentligt ansatte i velfærdssamfundet. På 35 år er antallet af offentligt ansatte steget fra 210.000 til det firdobbelte. Meget er ændret. Moderne, veluddannede mennesker står på egne ben. De vil have fællesskabet indrettet efter dem selv. Det skal vi tage højde for i et ændret samfund. Med et positivt afsæt skal vi skabe forandringer på grund af og ikke på trods af udviklingen. Vi vil opnå endnu mere kvalitet og valgfrihed ved at ændre. Både for at sikre faglighed og økonomi."
"Decentraliseringen skal styrkes. I de større kommuner skal de yderste led være bæredygtige, ellers kan de ikke have ansvar. Det at være en kommune er komplekst i arbejdsopgaverne. En kommune er et skæbnefællesskab, en geografi, hvor man har noget til fælles. Størrelser under 20-30.000 indbyggere er ikke klogt, men der er ikke meget gevinst ved kommuner, der har over 50-60.000 indbyggere. Men - det er ikke tallene, der afgør beslutningerne. Man skal ikke "stirre sig blind på cirkler med tal". Regeringen har intet afgjort, vi lytter.
Fremtiden tilhører dem, der påvirker den. Hvordan skal vi fokusere på periferien, det bliver vigtigt for de nye stærke kommuner at tage hensyn til. Planloven er i hvert fald et politikfelt, som der skal tænkes på, " sagde Lars Løkke Rasmussen.
Og så kom spørgsmålene. Det blev ikke mange, men svarene er væsentlige, for de stod for ministerens egen regning, der hvor han ikke kunne læne sig op ad det manuskript han flere gange i
aftenens løb understregede, at han havde fået udleveret. Nu var det vel ministerens egne embedsfolk, der havde udleveret materialet, så der kan forudsættes en overensstemmelse mellem det, der blev sagt og det, ministeren mener. LAL stillede det første spørgsmål. Det spændte fra det enkelte menneske til helheden i landet. Det er en bekymring for Landsforeningen af Landsbysamfund, at Indenrigs- og
Sundhedsministeren nu igen (også i Vingsted) understreger, at det moderne menneske ønsker samfundet indrettet efter sig selv, at individet på den måde understreges, så samfundet glemmes. Samfundet er os alle, der, hvor vi har fundet sammen. Det kan ikke erstattes af nok så megen individualitet.
Hertil svarede ministeren: " Hvis nogen får kræft, er det eneste, de tænker på, at servicen skal være der for lige præcis én selv. Vi må indrette den offentlige sektor, så menneskelige problemer kan løses - det er opgaven for os alle, at de skal løses." Med det svar er det nok nødvendigt at få uddybet, hvad ministeren mener med " at det moderne menneske ønsker samfundet indrettet efter sig selv" det kan ikke kun være sygehuse, der tænkes på.
Næste element i LALs kommentar/spørgsmål var størrelsen af kommunerne. På grund af befolkningstætheden, 57 i Viborg og Ringkøbing amter mod 276 i Frederiksborg amt f.eks., vil det være muligt på meget mindre områder at lave de store kommuner, ministeren talte om. Hverken befolkning eller service rykker nærmere, når kommunegrænserne bliver udvidet. Tværtimod har vi set, at service forsvinder, tre kommuneskoler er lukket på Bornholm efter kommunesammenlægningerne.
Hertil svarede ministeren: "Kommunerne skal kunne gribe ind, hvis f.eks. børn udsættes for omsorgssvigt. Men har kommunerne redskaberne? Det får de når de bliver større. Kan man forestille sig, at kommunerne havde større chance for at give et helhedsorienteret tilbud, f.eks. til hofteopererede, så det altid er kommunerne som står for genoptræningen? De problemer, vi ser nu ved det frie sygehusvalg og genoptræningen, er et eksempel på de snitflader der skal repareres. De svageste skal ikke være kastebolde. Den offentlige sektor skal blive bedre til at hjælpe folk med problemer. Decentrale løsninger er liberal tankegang. Og skolelukningerne - skolelukninger har ikke en snus med kommunestruktur at gøre!"
LAL udtrykte den holdning, at vi ønsker amterne bevaret, 7-8 amter
helst.. Amterne skal være der for at tage sig af opgaver, som kommunerne ikke har mange af hver for sig, og som der skal være meget overblik for at klare, f.eks. psykisk syge.
Det kom ministeren ikke ind på i sit svar.
LAL udtrykte den holdning, at landsbyerne vil få brug for at samarbejde i lokalråd/landsbyråd for at kunne manifestere sig og blive hørt i endnu større kommuner.
Hertil svarede ministeren, at han var enig, at lokalråd i kommunerne er en god hjælp for at landsbyerne bliver hørt.
Skal ministerens udmelding om at "regeringen sætter de sidste streger på kortet" anses for en trussel eller for et løfte om hjælp?
Hertil svarede ministeren
"Det sidste. Lokalt forankrede forandringer er langt at foretrække, og det bedste er, at ændringerne i videst mulig udstrækning vokser op nedefra. Der er ikke noget "helligt tal" for kommunestørrelser, der vil blive taget hensyn til den geografiske udbredelse af kommunerne."
Hvordan vil ministeren få de andre ministerier til at interessere sig for helheden i landet, og altså også landdistrikterne?
Det kom ministeren ikke ind på i sit svar.
Aage Thomsen fra Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe havde tre punkter:
1. Skal den kommunale styrelseslov ændres?
2. Hvordan vil der blive taget hensyn til yderområderne?
3. Udligningsreglerne må laves om samtidig med strukturændringerne. Dem kom også Arne Toft ind på.
Hertil svarede ministeren:
1. "Jeg vil ikke binde mig til, hvilke love der skal åbnes."
2. "Nærdemokratiet er helt centralt. Hvis alle skal have længere til rådhuset, skal der også være mere decentralisering. Det er vigtigt at se på, hvilke muligheder kommunen kan give for at indbyggerne kan være mere med. F.eks. kan man give mere kompetence til skolebestyrelserne. Bylaug og lokalråd er med til at sikre den demokratiske indflydelse.
3. Udligningsreglerne er vi ved at se på.
Kristen Touborg spurgte til hastigheden i Strukturændringerne, "Hvorfor skal det gå så hurtigt at lave den største strukturelle omvæltning i landets nyere historie? Hvad er det, der gør, at der kun skal være 3 måneders høringsfrist? Det er lige så kort tid som fristen til en lokalplan - hvorfor det?
Ibsen fra Åkirkeby spurgte om to ting:
1. Hvor hurtigt skal det gå med strukturændringerne?
2. Pas på at få befolkningen med i yderområderne. Efter kommunesammenlægningen
på Bornholm er tre skoler lukket, alle tre i yderområder. Nu har de gjort klar til friskoler.
Til Touborg og Ibsen svarede ministeren:
1. Nye kommuner skal ikke laves før d. 7. april. Vi skal først have afklaret, hvilke opgaver, regionerne skal have og hvilke opgaver kommunerne skal have. Vi ved en gang til sommer, hvordan størrelserne skal være, og så kan vi lave en køreplan. Kommunestrukturen skal være på plads inden næste kommunevalg, så det kan blive positivt og konstruktivt.
2. Ministeren kommenterede ikke dette punkt denne gang.
Henrik Ringbæk Madsen fra Nordjyllands Amt spurgte:
Hvor langt ned i administrative størrelser vil man gå for at lave de nye kommuner. Vil der blive set på sognestørrelser, og kan man forestille sig, at nogle kommuner bliver delt? Vi kan rette op på gamle skævheder ved at handle nu!
Hertil svarede ministeren: Vi spiller med kommunebrikker, men kan da knækkes en brik. Kommunerne skal selv bestemme om de skal deles. Det må der tales om.
Henriette Spandet fra Fejø Bosætningsgruppe talte om splid i kommunen nu, om skolelukninger, om tilflytning til Fejø og om at politikerne skal fokusere på indholdet i de nye kommuner.
Hertil svarede ministeren: "Jeg er enig i at visionerne for de nye kommuner er vigtige. Det drejer sig ikke bare om tal."
Læsøs borgmester talte imod folkevalgte lokalråd, men for ændring af valgkredsene, så man kunne sikre lokal repræsentation i de nye kommuner.
Hertil svarede ministeren: "Sådan har jeg ikke talt om lokalråd. Jeg har talt om at lokalrådene sikrer, at demokratiet flytter udenfor rådhusene. Jeg tror ikke på en omlægning af valgkredsene. I styrelsesloven §17, stk. 4 behandles samarbejdet mellem politikere og andre. Man skal ikke centralisere for at gøre det, men vi har brug for stærke kommuner. Stregerne skal tegnes, så en kommune giver mening. Ø-problematikken skal diskuteres senere. Der er to ting, der skal behandles inden vi definerer de nye kommuner: Opgaverne og geografien."
Et spørgsmål kom fra Højreby Kommune til sundhedsministeren om at satse mere på forebyggelse end på sygehuse.
Hertil svarede ministeren: "Ja. Vi kan flytte opgaver og forbedre forebyggelsen ved den måde, vi puljer opgaverne på. Det vi klarer i forebyggelse, sparer vi i sygehusvæsenet."
Et sammendrag af Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens punkter og svar på
Landdistriktskonferencen 2004.
1. om tidsplan, - "Intet afgøres før 7. april. Alt skal være på plads før næste kommunevalg."
Efter nytår skal regionernes tidsplan være på plads, men for kommunerne er sagen nok så kompleks, at det måske kan komme til at trække længere ud.
2. om demokrati og værktøjer til sikring af det. - " Demokratiet standser ikke ved borgmesterkontoret. Lokalråd er godt. Måske flere beføjelser til f.eks. skolebestyrelser."
3. om elementernes størrelser i sammenlægningerne til de nye kommuner. "Vi spiller med hele kommunebrikker. Der skal være enighed, hvis en kommune skal deles."
4. om de nye kommuners størrelser. - "under 20-30.000 indbyggere er ikke klogt. Over 50-60.000 er der ikke meget gevinst ved"
5. om sundhedens rolle i de nye kommuner. - "Genoptræning og forebyggelse kan med fordel ligge i kommunerne."
6. om der skal være amter/regioner. - Ja, der var ikke mere noget om, at amterne skal fjernes. "Regionernes ressourcer m.h.t konkurrenceevne er positiv. Der er potentiale i alle regioner.."
7. om yderområdernes forhold efter strukturændringerne - Ministeren kom ikke specielt ind på yderområdernes forhold, men i oplægget sagde han: "At flytte opgaver fra den offentlige sektor ud decentralt løser ikke alt."
8. om skolestrukturen i de nye kommuner. - Første kommentar var: "Skolelukninger har ikke en snus med kommunestruktur at gøre!" og dernæst:" Måske kan demokratiet udbygges decentralt ved at der gives flere beføjelser til f.eks. skolebestyrelser."
----------------------------------------------------------------------
3. Lørdag filosofi om politik, forskningsrapport, paneldebat og workshops
Lørdag morgen startede med en filosofisk morgenopstrammer: 10 min.´s power-point diasshow "Hvad alle bør vide om politik" v/ LALs formand Jytte Aa. Møller og Annemarie Kruuse fra Landdistrikternes Fællesråd.
Herefter var der først foredrag om forskningsresultater fra AKF, præsenteret af Henrik Christoffersen, cand.polit. og forskningsleder på undersøgelsen om kommunesammenlægningen på Bornholm.
Første del af undersøgelsen er færdig, og Indenrigsministeriet har bedt de samme forskere om at fortsætte, så resultaterne efter kommunesammenlægningen bliver undersøgt.
Henrik Christoffersen tog den indfaldsvinkel, der har med landdistrikter at gøre. Først forelagde han resultaterne af den forskningsmæssige undersøgelse, dernæst deltog han i paneldebatten på lige fod med de øvrige paneldeltagere.
Henrik Christoffersen sagde blandt andet:
"Det er tydeligere nu end før, at landdistrikterne er en del af noget større. Den lokale stedbundethed bliver ringere. Landdistrikternes indbyggere er de mindst stedbundne, de trækker på handel, arbejde, kultur m.v. udenfor stedet. Man er altså ikke mere et lukket samfund -
til dels fordi der er færre arbejdspladser i landdistrikterne. Der er stadig stor forskel på landdistrikterne og de byer, de hører til.
Når landdistrikterne står overfor problemer, er det fordi områderne har problemer. Højt uddannet arbejdskraft fungerer bedst på store arbejdspladser. Det samme gælder for store virksomheder - de fungerer bedst i store sammenhænge."
"Det er de basale vilkår som omformer samfundet, "sagde Henrik Christoffersen.
"Til udkantsområderne henvises arbejdskraft som laver mindre specialiserede produkter, de skal konkurrere på pris med andre mennesker, og det er barsk."
"Når strukturkommissionen taler om stordriftsfordele, er det interessant, hvor meget der kan spares ved en kommunalreform. Velfærdsproduktionen sker med stadig mere kompetence. Hvordan finder vi de organisatoriske rammer for at den udvikling kan foregå?
Perspektivet set i lyset af Bornholm er, at når den lokale service skal udvides, skal produktionen af ydelser kvalificeres.
Det har forskellige konsekvenser i forskellige dele af landet - mest i udkanterne på grund af de små kommuner. I udkanterne vil vi få andre rammer for velfærdsservice. Ændringerne vil blive mest dramatiske her, forandringerne vil blive mærkbare.
Vejen til videre velfærd er mere viden og kompetence i produktionen."
Kommunesammenlægningen er i sig selv kun at skabe rammer. Den skaber ingen resultater. Den er ikke det der fører den nye udvikling igennem, men den åbner for udvikling.
Bornholm:
1. Man gennemførte her en frivillig sammenlægning. Man havde behov "for noget som kunne noget andet". Man snakkede visioner for Bornholm.
2. Da beslutningen var gennemført, påtog man sig at opbygge organisationen fra bunden. "Vi vil noget" lå bagved. Der har været meget bøvl. Da man havde vedtaget at lægge kommunerne sammen, var det næste spørgsmål: "Nu hvor vi har en kommune, som kan noget andet, hvordan skal vi så organisere det?" Politikerne skal fastlægge politik udfra helhedssyn. Én ø - Én kommune! blev mottoet. Der skal være professionalitet i konkrete arbejdsopgaver, central styring med decentral ledelse.
3. Med inspiration fra Skanderborg etablerede man virksomheder i stedet for forvaltninger. Regionsrådet er det politiske niveau. De beslutter, og virksomhederne udfører beslutningerne. Virksomhederne skal styres politisk ved indgåelse af aftaler om økonomi m.v. De gamle rådhuse skulle bruges til servicecentre, og arbejdspladserne skulle fordeles ud over hele øen. Det viste sig, at likviditeten var anstrengt. Forskellige kommuner havde brugt sine penge før kommunesammenlægningen. Kommunesammenlægningerne koster, men ingen har sagt, at kommunalreformen koster 100 mia. kr.
4. Det kostede bornholmerne - 300.000 kr., en meget lille skattelettelse. Visse bornholmere har oplevet en "sænkelse af serviceniveauet her hos os."
5. Lokalt demokrati vurderes på, om kommunen evner at give borgerne tilfredsstillende service. "Projektet er måske ikke lige så populært i dag, som det var, da bornholmerne stemte." Netop dette punkt stillede Kristen Touborg spørgsmål til, men fik intet svar.
6. M.h.t. kommuner og amt er det ikke noget problem, at de er gledet sammen. "Nu kan vi bare tale sammen i stedet for at sende til hinanden."
7. Skolestrukturproblemer er kun vokset på grund af befolkningstilbagegangen. Det indebærer reduktion af skoleantallet.
Henrik Christoffersen refererede to samtaler om skolestruktur.
Den ene var den socialdemokratiske regionsborgmesters vision, "at skoleungdommen på Bornholm skal have skoler, som matcher hvad skoler i hovedstaden kan klare, bl.a. edb og kompetente lærere."
Den anden var Venstres gruppeleder, som mente, at "Det nære samfunds kvaliteter så som tryghed er vigtig. Skolevæsenet skal udvikles ifølge den befolkningsmæssige udvikling, og forældreindflydelse skal være det bærende." Disse to holdninger står stærkt overfor hinanden. Disse typer af overvejelser kommer til at ligge i alle udkanter.
På Bornholm er det tydeligt, at Rønne ikke har sat sig på det hele.
Man har på Bornholm åbnet sig mod vidensamfundet. Det åbner for "processer" - og alt er heller ikke sagt i skoledebatten på Bornholm.
9. "Man er i landdistrikterne bundet op på støre sammenhænge, som ens samfund indgår i." sagde Henrik Christoffersen. Og:
"Udviklingen er ofte defensiv i udkanter på grund af centralisering i landet." På Bornholm var der førhen stærk koncentration i udviklingen. F.eks. havde Nexø positiv befolkningsudvikling i hovedbyen, men tilbagegang på næsten 1% om året i kommunen som helhed."
Henrik Christoffersen startede præsentationen af sig selv i panelet med ordene:
"Jeg er ikke så slem som jeg lyder." Det tog dog ikke brodden af hans ord, og han blev den hårdest angrebne deltager i debatten, ministeren inklusive. Det, der irriterede deltagerne var nok mangelen på klare præmisser. Det virkede somom der var præmisser for forskningsarbejdet, men vi fik dem ikke at vide. Desværre kom denne præsentation til at være næsten for overensstemmende med to andre, nye undersøgelser i sine negative konklusioner om landdistrikterne. Vi kender ikke præmisserne for dem, heller. Nellemanns case-storyrapport om 13 byer (to af dem er landsbyer, men det går dem ikke på) bestilt og betalt af Erhvervs- og Økonomistyrelsen og Niels Egelunds Skolelukninger - før og efter debatten. I
landdistriktssammenhæng virker det målrettet negativt, at rapporterne kommer op og frem lige før strukturdebatten slutter. "Undersøgelser har vist..." vil det hedde bagefter, uanset, hvor meget hold der er på de forskningsmæssige præmisser, og hvilke opdrag, der har været.
Hvis vi bare kunne se, at der i et eneste ministerium var undersøgelser, der som præmis havde at der skulle ske en udvikling i
landdistrikterne, at den ændrede kommunestruktur skulle gavne udviklingen i hele landet, og at der ikke kun var tale om "stordriftsfordele".
Vi har endnu ikke set nogen undersøgelser, der tyder på den synsvinkel. Derfor har Henrik Christoffersen ret i sine sortsynsscenarier om landdistrikterne, som får lov at stå uimodsagt af regeringen og Indenrigsministeriet: "Vi skal være indstillet på, at andre vil have noget på dagsordenen. Relationerne mellem land og by bliver anderledes. Se på, hvordan det kommunale serviceniveau opleves af landbefolkningen? Hele området er trængt, det må man forholde sig til."
Preben Maegaard kom med en vel afprøvet opskrift på udvikling i landdistrikterne, Vedvarende Energi: "Den Vedvarende Energi har stået for tilvækst i Danmark. VE-folkene gjorde noget, som ingen andre gør noget ved. Skabte energi ud af sol, luft og møg. Vi var avancerede i verdenssammenhæng. Det er vi ikke mere. I Danmark er det vor fremtids indtjening, at vi finder nicher og dyrker andet, så der skabes nye arbejdspladser. VE-området har fået fjernet penge, mange penge, og samtidig er betalingen af den egenproducerede strøm faldet så drastisk, at vindmølleejerne i Thy, som før havde en indtjening på strøm på 60 mio kr/år nu kun får 20 mio kr. ind på deres strøm. I stedet for vindmølleeksport støtter man fra regeringen at der fyres med importeret kul, fossile brændsler." Det kunne stå som svar på det spørgsmål, der kom til Henrik Christoffersen, "Hvordan sikrer vi optur i landdistrikterne?" og hvortil han svarede,
"Hvad står der på landdistrikternes dagsorden?" Folkecentret for Vedvarende Energi ved fra mange års arbejde, at VE sikrer udnyttelse af ressourcer i det åbne land, og sikrer arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor Preben Maegaards varme indlæg.
De andre paneldeltagere havde i langt højere grad end Henrik Christoffersen fokus på og forståelse for landdistrikterne som en del af en helhed, som skal kunne spille en rolle i landets udvikling og som skal støttes på samme måde som byerne.
* Steen Bengtsson fra Fejø, embedsmand i Storstrøms Amt: "Der kommer nye dagsordener, og der vil komme en øget centralisering i styringen af landet. Det, der kunne gavne, var, hvis landdistrikterne i den videre proces blev sat ind som TEMA. Man kunne formulere landdistrikternes ønsker og behov til arbejdsmarkedssystemet og til uddannelsessystemet.
Hvilke styrker er det, vi har i landdistrikterne? Hvad har vi, som kan bidrage til samfundsudviklingen. Bidrage til Erhvervsudviklingen?
Vore aktører i processen er professionelle, frivillige i organisationerne og idealister. Vi behøver et større helhedsbillede af aktørerne i landdistrikterne. Vores styrke er engagement, nytænkning og den måde, vi håndterer
udfordringer på.
Landdistriktspolitikken mangler koordinering af indsatsen, koordinering af initiativerne.
Vore indsatser kommer IKKE ind i politikken. Derfor kæmper vi negativt.
Vi ønsker os:
- varig gyldighed af vort arbejde.
- en stærkere deling mellem embedsværket og politikerne
- koordination mellem erhverv, arbejdsmarked og uddannelser (generationsskifterne er en fare for de små virksomheder. De skal hjælpes.)
- landdistrikterne skal ses som en ressource! Vi skal være med til at påvirke og udføre udviklingen.
* Inger Margrete Thomsen, kommunaldirektør i Nørhald kommune understregede på flere måder, at vi i landdistrikterne er en del af en helhed, et helt land.
Hun talte for at de større geografiske områder skulle styrke hinanden, for at udviklingen i byerne skulle spille sammen med udviklingen i landdistrikterne, så vi fik et afbalanceret land!
Landdistrikterne må mødes med opbakning, så vores visioner kan blive til virkelighed.
Vi må styrke særegenhederne i landdistrikterne, ikke bare plagiere hinanden.
Politikerne vil se, at det stiller større krav til dem, at jo færre de bliver, jo bedre skal (afstand)de kende - også de yderste egne af kommunerne.
* Poul Roesen, næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, formand for Viborg Amts Landboforening, talte for at "der skulle være en forankret national landdistriktspolitik. Politikerne må tænke på landet som en helhed, og landdistriktsudviklingen skal være i centrum!" Poul Roesen var endvidere den varmeste fortaler for lokalråd til idestøtte og til problemløsning. Han er selv med i Landdistriktsudvalget for Morsø kommune. Dette samarbejde, som man sætter op lokalt, med repræsentanter for forskellige interesser og erhverv, efter egen opskrift, det er et samtaleforum, som kan begrænse misforståelser og uenigheder. "På Mors har vi brugt LANDDISTRIKTERNES UGE - LALs årlige projekt i efterårsferien - til at arrangere møder i lokalråds regi, hvor landbrugere og landsbyboere mødes. Vi har for eksempel kunnet tale om nabo gener. Der blev misforståelser ryddet af vejen. Gylleudbringningen var ikke det store problem for naboerne. Det var lugten og den langsomme trafik." "Naturen skal deles bedre mellem os. Måske er det tilflytterne, som skal passe de tiloversblevne naturområder? I landdistrikterne er det vigtigt at mennesker spiller en rolle! De tiloversblevne ejendomme skal tilpasses mennesker og bruges, beboes."
* Henriette Sandet, antropologistuderende fra Fejøs bosætningsgruppe, så på land og by ud fra sin antropologiske synsvinkel: "I samspillet mellem land og by vil det altid være byen, der er i centrum. Indbyggerne beskrives som: professionelle, udviklende, moderne, rige
Landdistrikterne er udkanterne.
Indbyggerne beskrives som: Frivillige, kulturelle, gammeldags, fattige.
Spørgsmålet er så, om det er den måde, vi vil tænke Danmark på? Måske ved beboerne i landdistrikterne mere om udvikling i deres eget område. Fejøboerne har kæmpet for sig selv - mod centralisering.
* Jens Højmark, cand.mag., initiativtager til af Det frie Gymnasium, underviser på gymnasium og pædagoguddannelsen på Bornholm, mente, det er meget krævende at være et moderne menneske! "Tingene er slet ikke gået som vi troede de ville, på Bornholm. Virksomhederne, som nu er etableret i stedet for de kommunale forvaltninger, har ødelagt helheden i samarbejdet. Der er skodder mellem de 122 virksomheder, som nu hver for sig beskæftiger sig med et område. Før havde vi Børnehuset i Nexø, hvor kommunens medarbejdere fra forskellige forvaltninger, som alle arbejder med børn, kunne samarbejde om børnene. Opdelingen har ødelagt det samarbejde. Henrik Christoffersen talte om "hovedstadsskoler på Bornholm". Man skulle se på at udnytte de små skolers styrker i stedet. Få børnene ud i naturen, væk fra stillesidden og ud at lege og lære. Den stærke, faglige undervisning skal de have fra 7. til 9. klasse."
Jens Højmark rådede alle os andre til at få overblik over, hvad der skal ske i kommunerne, så vi ikke også bliver overrasket over det, der sker. Det blev de f.eks. i Pedersker, hvor de havde kæmpet sig til at beholde skolen i sidste kommunevalgs periode, og fik den lukket 3/4 år inde i den nye regionskommunes levetid."
Menneskene, ikke systemerne fik de sidste fortalere: Rie Thomsen fra Danmarks 4H bad om at man huskede at demokrati er andet end politikere, og at man sikrede demokratiet i foreningsarbejdet - ikke mindst blandt børnene og de unge - i en ny struktur.
Hans Rømer fra Bornholm fortalte om deres lille by med 600 mennesker, men med en idrætsforening med 1300 medlemmer! Deres problem var, at alle de mange ledige i omegnen ikke måtte hjælpe til i institutionerne. Derfor bad han om, at der måtte blive skruet ned for restriktionerne for de arbejdsledige.
Jane Kruse fra Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe tog fat på Henrik Christoffersens udsagn om mangelen på højt uddannede i
landdistrikterne. Hun mente nok, der var en hel del højt uddannede: præster og læger for eksempel.
Annelise Molin mente først, man kunne lave en fælles udviklingsplan for et område, når man vidste, hvem man ville slås sammen med.
Landdistriktskonferencen på Bornholm afsluttedes med 8 workshops, hvor deltagerne arbejdede med emnerne Nærdemokrati, Decentralisering og offentlig service, Sundhedsvæsen og beredskab, Folkeskole og ungdomsuddannelser, Kultur, Natur og miljø, Arbejdsmarked og Erhvervsudvikling og Infrastruktur og trafik.
De 2-3 anbefalinger, der er kommet fra hver workshop vil Landdistrikternes Fællesråd før d. 7. april samle som konferencedeltagernes samlede høringssvar i strukturdebatten.