Lindum Landsbykulturhus
Lindum Forsamlingshus er et "nøglehus " uden vært, d.v.s. lejeren står selv for arrangementet. Forsamlingshuset ligger midt i byen, udlejes til fester og sammenkomster i øvrigt. Den store sal har plads til ca. ?? personer og den lille sal ca. ?? personer. Huset er godkendt til 250 personer. |
| Her kan du tilmelde dig til Betalingsservice. Så bliver din kontingent til Lindum Landsbykulturhus betalt til tiden – hverken for tidligt eller for sent. Du slipper for at stå i kø på posthuset eller i banken. Eller for besværet med at taste betalingsoplysningerne i din netbank. Samtidig undgår du kedelige rykkere og gebyrer. Betalingsservice klarer betalingerne for dig. Det er det nemmeste i verden. Tilmeld dig her – Betalingsservice online tilmelding hvor du også kan se reglerne |
|
|
|
|
Lindum i dagDer er ca. 130 husstande i Lindum og ca. 380 indbyggere i Lindum sogn. Befolkningstallet i sognet har været svagt faldende de sidste 10 år. Der er hovedsageligt ejerboliger i byen, men også 3 nyopførte lejeboliger (boligselskab). Derudover findes en række private udlejningsboliger, hvor der er forholdsvis stor udskiftning. Der er generelt få tomme huse i byen. I den sydlige ende af byen er der i dag en ny udstykning med 7-8 parcelhusgrunde. Lindum ligger i nærheden af skov og sø (Tjele Langsø), hvilket er et stort plus for byen. Der ingen butikker i byen. For et års tids siden lukkede byens tankstation og kiosk, og i dag er nærmeste indkøbsmuligheder Klejtrup og Vammen. Der er 2 fuldtidslandbrug tilbage i byen og derudover er der 3 vognmænd, auto- og traktorservice, gulvafslibning, dyrlæge og et par kunstnere. Skolen i Lindum blev lukket i 2000 og børnene går nu i skole i Vammen (0-6. kl.) og Rødding (7.-10. kl.). Der er ingen dagplejere, men en skovbørnehave lidt nord for Lindum, hvilket er et stort plus for byen. Der er rimelige busforbindelser (Viborg-Randers) med timedrift på hverdage (til først på aftenen).
|