Ørum


Landsbyen i dag

Ørum er kommunecenter og hovedby i Tjele Kommune. Områdets mange naturkvaliteter samt nærheden til både Viborg, Randers og Århus har betydet, at Ørum er blevet et populært bosætningssted. Efter en nedgangsperiode i 1990’erne har byen i de seneste år oplevet en betydelig befolkningstilvækst og har i dag ca. 1.300 indbyggere. Landbefolkningen i Ørum sogn har i mange år ligget stabilt omkring 600 personer. Befolkningstilvæksten i Ørum by skyldes først og fremmest en markant fremgang i nybyggeriet af parcelhuse, bl.a. i de nye boligområder i den sydlige bydel. Kommunen satser på en yderligere udbygning mod syd, hvor bebyggelsen er placeret i tæt sammenhæng med en unik natur.

Ørum gl. købmandsgård  Ørum børnehave

I Ørum findes, brugsforening med postfunktion, købmand, bager, to elforretninger, to tankstationer med mekanikerværksteder, frisørforretning, samt andre alm. håndværksvirksomheder. Der findes endvidere to bankfilialer og advokatkontor. Energivirksomheden Passat samt foderstoffabrikken A-one er også beliggende i Ørum. Der findes sportshal, boldbaneanlæg og to børnehaver. Ørum skole, hvor kommunens centerbibliotek har til huse, har gennemgået en betydelig udbygning gennem de senere år.

Problemstillinger

  • Landevejen opdeler helt tydeligt Ørum i en nordlig og sydlig bydel og opleves som en stor barriere. Dagligt kører mere end 5.000 biler gennem byen, og heraf er 14 % tung trafik.
  • Den markante opdeling er også en ulempe, da byens primære boligområder ligger i den sydlige bydel, mens langt de fleste offentlige funktioner - skole, børnehaver, hallen, rådhus mv. - ligger i den nordlige bydel.

  • ...

Landsbyens fremtid

Mål/ønsker

I midtbyplanen fra 2005 er de overordende mål:

  • at få dæmpet hastigheden gennem byen
  • at få plads til rekreation og mere beplantning
  • at få skabt passende rammer for kultur og institutionslivet samt
  • at få etableret et attraktivt og levende centerområde, som binder byens to »halvdele« bedre og mere naturligt sammen.

Projektforslag

I midtbyplanen fra 2005 findes en lang række konkrete projektideer:

Bebyggelsen:

  • Etablering af multihal og flere banefaciliteter ved Tjele Hallen.
  • Forsamlingshuset nedrives eller indrettes til andet formål. Forsamlingshusfunktionen flyttes til ny multihal.
  • Baghusene til ejendommen Østergade 3 nedrives og det tiloversblevne areal indgår som en del af et nyt bytorv.
  • Købmandsgården istandsættes og indrettes til ældreboliger med tilhørende opholds- og parkeringsareal.
  • Udarbejdelse af samlet plan for bygningsforbedring. Bygninger i byen istandsættes/nedrives, så byens ”ansigt” forskønnes.
  • Der ryddes op i bebyggelsen mellem Gl. Tjelevej, Bøgevej og Vingevej og der etableres et nyt attraktivt bycenter med torv, butikslokaler, boliger, sundhedscenter m.v.
  • Etablering af folkebibliotek i Rådhuset.
  • Etablering af ungdomsklub i menighedshuset, SID-bygning eller i tilknytning til multihal.
  • Indretning af lokaler til ”ikke sportslige aktiviteter” f.eks. musik, teater, billedskole m.v. i multihal eller i Rådhuset.
  • Brugsen skal sikres udvidelsesmuligheder ved opkøb af nabogrunde på Vestergade/Tjelevej og der etableres P-areal med adgang fra Tjelevej.
  • Ejendommene Østergade 5, 9, 11 og 15 nedrives for at give plads for et gadekær/bytorv. Forsamlingshuset, den bagvedliggende ejendom, pizzeriaet, genbrugsforretning og Østergade 4 nedrives til fordel for anden anvendelse f.eks. ny bolig- og butiksbebyggelse samt torv og parkering.
  • Etablering af nye ældreboliger langs Østergade.
  • Lægehus, tandlæge, fysioterapi og eksempelvis sundhedspleje søges integreret i nyt samlet sundhedscenter

Trafik og parkering

  • Etablering af rundkørsler i hver ende af byen, hvilket vil medvirke til at nedbringe hastigheden gennem byen yderligere. Den vestlige rundkørsel er ikke vist på planerne s. 8 og 9, da den endelige placering ikke er bestemt.
  • Etablering af fodgængerfelt ved Mejerigården/busstoppested.
  • Etablering af cykelsti på den resterende strækning af amtsvejen (Vestergade) til Velds Husevej samt skiltning til banestien.
  • Ejendommen Præstegårdsvej 2 nedrives og udkørsel lukkes.
  • Ved nedrivning af Præstegårdsvej 2 frigøres noget areal, som f.eks. kan anvendes til fl ere parkeringspladser.
  • Ved en eventuel udvidelse og omdisponering af Brugsens areal frigøres en del af forarealet, som så kan anvendes til f.eks. mere cykelparkering.
  • Hastigheden skal sænkes på landevejen gennem byen ved hjælp af fysiske foranstaltninger midt i byen.
  • Der ”tyndes ud” i P-pladserne ved Kirken og der etableres beplantning til forskønnelse af området. Der suppleres til gengæld med P-pladser vest for købmandsgården.
  • Velbeliggende og mere attraktive torve og pladser skal være fundament for et bedre byliv og dermed butikkernes overlevelse.
  • Etablering af yderligere P-pladser ved DK- Benzin Ørum.
  • Etablering af gangbro over landevejen.
  • Etablering af allè beplantning langs byens hovedgade.
  • Yderligere indkørsel til søområdet nordøst for Ørum. F.eks. via Sølystvej.
  • Ved indkørsler til byen etableres vejtræer - beplantningen etableres kileformet.

Byrum og forbindelser

  • En del af baghusbebyggelse til købmandsgården samt Østergade 23 nedrives. Derved skabes bedre indblik til kirken.
  • Etablering af rekreativt område på præstegårdsjorden. Genetablering af Ørum Sø.
  • Etablering af beplantning langs Tjelevej.
  • Etablering af centralt stiforløb.
  • Etablering af centralt bytorv med opholdsmuligheder og ny bebyggelse i eventuelt 2 etager med forretninger og boliger.
  • Indretning af gode rekreative opholdsarealer nord for skolen, ved en eventuel multihal og på præstegårdsjorden.
  • Trimning af beplantningen langs kirkegårdsdiget.
  • Etablering af yderligere en dagligvarebutik i midtbyen, f.eks. i tilknytning til et nyt bytorv.

Indbyggertal Ca. 1.300 indbyggere i Ørum by og i alt ca. 1.880 indbyggere i Ørum sogn. Indbyggertallet i Ørum by er vokset med ca. 200 personer fra 1994 til 2004 (18% på 10 år). Procentvis er Ørum den 2. mest voksende by i Tjele kommune (efter Løvel).
Boliger

 

Erhverv Energivirksomhed (Passat) samt foderstoffabrik
Butikker Brugsforening med postfunktion, købmand, bager, to elforretninger, to tankstationer med mekanikerværksteder, frisørforretning, samt andre alm. håndværksvirksomheder. Der findes endvidere to bankfilialer og advokatkontor.
Skole Ørum Skole (0.-9. klasse)
Institutioner To børnehaver
Kollektiv trafik
Foreninger
Mødesteder Forsamlingshus og menighedshus
Links http://www.tjele-lr.dk/indhold/oerum.htm
Øvrigt Tjele Kommune har i 2005 udarbejdet et forslag til midtbyplan for Ørum by.