-->
![]() |
|
Mollerup
Landsbyen i dagMollerup ligger ved landevejen mellem Viborg og Randers, og har derfor god adgang til det overordnet vejnet og relativt kort til motorvejstilslutning (ved Randers). I området er der adgang til skov og ådal/engområde. Ørum bakker, Nørreådalen, privat hjortefarm (Hulbæk) er blandt naturrigdommene i området. Der bor ca. 120 borgere i Mollerup. Befolkningstallet i området har været nogenlunde konstant/svagt stigende i de senere år. Befolkningen i byen er pænt fordelt på forskellige aldersgrupper, og der er 30-40 børn i området.
Det er en blandet skare, der flytter til byen, men de senere år er der kommet flere børnefamilier og flere landbrugsejendomme er opkøbt af ansatte ved Foulum Forskningscenter. Der er primært ejerboliger i byen, men også lidt private udlejningsboliger (10-15 lejemål). Udlejningsboligerne er ejet af to lokale, der har ombygget og istandsat bygninger til udlejning, herunder fx den gamle skole. Der er få ledige huse til salg i Mollerup. Der er ikke i dag arealudlæg til nye boliger i byen. Der er ingen dagligvarebutikker i byen. Nærmeste dagligvarebutik er i Ørum (3 km). I forhold til byens størrelse er der en pæn del mindre erhvervsvirksomheder. Der er primært tale om enkeltmandsfirmaer, men der er også et par firmaer med 5-10 ansatte. Der er bl.a. flere tømrermestre, murermester, autoværksted, vognmand, rengøringsfirma, IT-firmaer, gulvafslibning, træemballage, entreprenør og 3 dagplejere. 3-4 af firmaerne er kommet til indenfor nyere tid. Der er derudover ca. 10 landbrugsbedrifter i området, heraf 3-4 store bedrifter. Der er ingen skole og børnehave i byen, men 3 dagplejere, så der er mulighed for pasning af de mindste lokalt. Børnene fra Mollerup hører til Ørum skole/børnehave (3 km fra Mollerup). Der er skolebusordning for børn til og med 3.klasse (hele året) og til og med 7. klasse (vinterperioden). Mollerup betjenes af skolebus samt 1 busrute (bus 62 Viborg-Randers). Der er timedrift på hverdage begge veje. I weekender er generelt få afgange – særligt om aftenen. Der er en banesti nord for landevejen, der løber til Ørum og videre til Viborg, og som kan bruges til/fra skole og fritidsaktiviteter. Forsamlingshuset er byens samlingssted og forsamlingshusforeningen er byens eneste egentlige forening. Derudover er der jagtforening ved Hulbæk. I tilknytning til jagtforeningen ved Hulbæk er der en mindre skydebane (bruges af medlemmer). I forsamlingshuset afholdes en række faste arrangementer (dilettant, høstfest, fastelavn, Sankt Hans fest, julestue, luciafest, øl/whiskeysmagning). Forsamlingshuset benyttes derudover af byens dagplejere og udlejes til private selskaber. Der er generelt stor opbakning til de arrangementer, der holdes i forsamlingshuset. Der er ikke andre egentlige fritidstilbud i byen, men her tager borgerne i dag primært til foreningerne i Ørum. De primære kvaliteter i byen er: nærhed til naturen, en aldersmæssigt rimelig blandet befolkning, sammenholdet/fællesskabet på tværs af alder, godt og trygt sted at vokse op for børn, rimelige vedligeholdte og billige huse samt den gode geografiske placering (20-25 km til Viborg, Randers og Hobro samt til motorvejen). ProblemstillingerI det følgende er opstillet en række problemstillinger, som er rejst af byens borgere i forhold til byens fremtidige udvikling:
Landsbyens fremtidMål
Projektforslag
Fakta om landsbyen
|